Ofte Stillede Spørgsmål
Hvad er formålet med et arealudviklingsselskab?
Arealudviklingsselskabets formål er at realisere bydelsplanen gennem udvikling og byggemodning indenfor selskabsområdet samt salg af byggeretter. En af de første opgaver vil blive færdiggørelse af forslaget til en bydelsplan. Arealudviklingsselskabet vil komme til at være i dialog med mange forskellige aktører, myndigheder med videre.
Fakta om selskabet
- Det samlede selskabsareal udgør 126 hektar. Her indenfor skal arealudviklingsselskabet jævnfør bydelsplanen udvikle en arealportefølje på 400.000 kvadratmeter byggegrunde med et estimeret salg af 218.000 kvadratmeter byggeret
- Afhængig af boligstørrelser forventes opførelse af ca. 2.000 boliger og ca. 35.000 etagemeter erhverv
- AP Ejendomme får købepligt til 30.000 etagemeter og køberet til yderligere 50.000 etagemeter
- Udviklingsperioden forventes at løbe frem til 2032
- Kravene i den lovbestemte udviklingsplan forventes at være opfyldt inden 2030
Hvorfor er det AP Pension, der er ny medejer af arealudviklingsselskabet?
AP Ejendomme er en af landets største kommercielle investorer, og de har på alle måder vist, at de har den viden, den erfaring og det engagement, der skal til for at håndtere ekstraordinære byudviklingsprojekter.
– Derudover var AP Pension ganske enkelt den investor, hvis interesser i størst grad overlappede med de øvrige parters. Når vi som kommune – i samarbejde med boligorganisationerne – holdt vores ønsker og ambitioner for fremtidens Vollsmose op imod, hvad AP Pension gerne vil skabe i området, var fællesmængden bare lidt større, end når vi lavede tilsvarende øvelse med de øvrige investorer.
– Desuden er det tydeligt, at AP Pension ønsker at være en aktiv del af omdannelsesprocessen og selv investere ikke alene kapital, men også kræfter og energi i projektet over lang tid. Vollsmoses transformation er et mangeårigt forløb, og derfor har det været altafgørende at finde en investor, der har lyst til at være med hele vejen igennem.
Hvad er visionen for Fremtidens Vollsmose?
En naturlig del af byen
Fremtidens Vollsmose bryder ud af firkanten og hænger sammen med resten af Odense – både fysisk og mentalt
En blandet bydel ved Odense å
Fremtidens Vollsmoses natur og grønne hjerte indgår i en ny sammenhæng med det rekreative å-landskab som en naturlig destination for alle langs Odense Ådal. Fremtidens Vollsmose inviterer indenfor med nye veje, stier, grønne forbindelser og byrum – og med kultur, erhverv og rekreative oplevelser.
Nye kvarterer med små og store fællesskaber
Nye kvarterer med stærke identiteter danner rammen om trygge mødesteder, sammenhængskraft og tilhørsforhold for både de lokale og de besøgende
Hvad er Den sidste Vollsmoseplan?
Den sidste Vollsmoseplan er en ambitiøs politisk aftale mellem byrådets partier fra september 2018, der handler om udviklingen af Vollsmose. I planen er der både fokus på at udvikle de fysiske rammer og på, at der skal være flere i beskæftigelse, flere virksomheder og arbejdspladser, bedre tryghed, mindre kriminalitet, bedre sundhed, et højere uddannelsesniveau samt et rigere kultur- og fritidsliv i Vollsmose.
Hvad er en udviklingsplan?
I udviklingsplanen kan du se, hvordan Vollsmose vil blive forandret fysisk. Du kan se, hvad der vil blive revet ned, og hvor der vil blive bygget nyt. Og du kan se de nye veje og stier. I udviklingsplanen kan du også se de overordnede tidsplaner for forandringerne af Vollsmose.
Udviklingsplanen er en lovbestemt plan, der viser, hvordan andelen af almene familieboliger i Vollsmose vil blive bragt ned under 40 procent inden 2030. Det er et krav fordi Vollsmose er det man kalder en hård ghetto. Udviklingsplanen er udarbejdet i samarbejde mellem Odense Kommune og boligorganisationerne Civica og FAB.
Udviklingsplanen blev godkendt af Transport- og Boligministeriet den 10. september 2019.
Hvorfor skal der rives boliger ned?
Nedrivningerne i Vollsmose er en konsekvens af regeringens udspil ”Et Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030” fra 2018, herunder kravet om at andelen af almene familieboliger i hårde ghettoområder inden 2030 skal reduceres, så de maksimalt udgør 40 procent af det samlede antal boliger i området. Vi har lavet en langsigtet plan for udviklingen af området, så Vollsmose bliver et attraktivt og velfungerende område. Nedrivningerne giver både mulighed for at åbne Vollsmose op, og de giver plads til at bygge nye tidssvarende og attraktive boliger i området.
Hvornår bliver de første bygninger revet ned?
De første større nedrivninger sker i Bøgeparken i slutningen af 2021. Vi kender først de endelige tidsplaner for nedrivningerne i den enkelte boligafdeling, når de fysiske helhedsplaner for de enkelte boligafdelinger er udarbejdet. Den fysiske helhedsplan for Bøgeparken skal til afstemning i slutningen af 2020. Den fysiske helhedsplan for Birkeparken skal til afstemning i slutning af 2021.
Den fysiske helhedsplan for Fyrreparken blev vedtaget allerede i 2017. Den vil blive gennemført i perioden 2020 til 2023. I forbindelse med den fysiske helhedsplan for Fyrreparken vil 26 boliger blive nedlagt.
Hvad er formålet med den nye bydelsplan?
– Forslaget til Bydelsplanen indeholder forslag til nye boligtyper og typologier, der kan tiltrække nye og mere ressourcestærke beboere. I bydelsplanen defineres samtidig fire nye kvarterer med hver deres særkende og stærke identitet. Identiteter, der på hver sin måde kan danne rammen om små og store fællesskaber og nye, trygge mødesteder for både nuværende og kommende beboere.
– Bydelsplanen viser samtidig, hvordan Vollsmose bryder ud af ’firkanten’ og bliver en naturlig del af byen – både fysisk og mentalt. Der inviteres indenfor med nye veje, stier, grønne forbindelser og byrum, ligesom der vil være mere kultur og erhverv samt flere rekreative oplevelser.
– Fremtidens Vollsmose vil altså være organiseret ud fra en anden byforståelse med et helt nyt by- og byrumshierarki, som understøtter udviklingen af en blandet og bæredygtig bydel.
– Som både nuværende og kommende beboer i fremtidens Vollsmose vil man kunne referere til og indgå i fællesskaber på flere niveauer – fra bydelsniveau til det enkelte naboskab.
Hvor mange skal genhuses på grund af nedrivninger?
Der er ca. 2.500 personer, som skal genhuses i forbindelse med nedrivninger i Vollsmose. Civica skal gennemsnitligt genhuse 97 husstande pr. år i perioden 2021-2028. FAB skal gennemsnitligt genhuse 67 husstande pr. år i perioden 2023-25 samt 26 husstande fra Fyrreparken i perioden 2020-2022.
Hvor mange bygninger skal rives ned?
Cirka 1000 boliger skal rives ned i Vollsmose. På kortet her kan du se hvilke bygninger der bliver revet ned (røde bygninger), hvilke hvor en mindre del af boligerne skal nedlægges (gule bygninger) samt hvilke bygninger, der bevares, men skal renoveres (hvide bygninger).
Hvor bliver beboerne genhuset?
De beboere, der skal genhuses permanent, fordi deres bolig skal rives ned, vil blive genhuset i Civicas og FAB’s afdelinger andre steder i Odense. Vi kan endnu ikke sige, hvor de forskellige beboere vil få tilbudt en ny bolig. Det afhænger af, hvor Civica og FAB har en passende ledig bolig.
Der vil opstå flyttekæder, når nogle beboere fra andre eksisterende almene boliger flytter til nogle af de nye almene boliger, der vil blive bygget i Odense. På den måde bliver der ledige boliger forskellige steder i Odense, hvor beboerne fra Vollsmose kan blive genhuset.
Illustration af flyttekæder:
Hvordan foregår genhusningen?
De beboere, der bor i Civicas afdelinger, vil blive genhuset af Civica. Og de beboere, der bor i FAB’s afdelinger, vil blive genhuset af FAB. Beboerne vil blive informeret om genhusningen i god tid. Og de vil blive inviteret til en genhusningssamtale, hvor der er så vidt muligt vil være fokus på deres individuelle behov og ønsker. Alle beboere vil blive tilbudt en anden passende bolig. Boligorganisationerne betaler rimelige udgifter til flytningen.
Kommer der en Letbane i Vollsmose?
– Odense Byråd har principbesluttet en etape 2. Byrådets stillingtagen til etablering er aftalt at ske i efteråret 2022. Odense Kommune har foretaget den nødvendige opsparing, og der er reserveret statslig medfinansiering i en forligskreds i Folketinget.
– Letbanens etape 2 består af to forgreningslinjer til etape 1. I foråret 2021 blev den opdaterede udredningsrapport for etape 2 offentliggjort. Den opdaterede udredningsrapport skal danne grundlag for en endelig politisk behandling af etape 2 i Odense Byråd samt i ministeriet og Folketinget.
– Et flertal af Odense Byrådets partier har valgt at fokusere det videre arbejde på den nordøstlige gren, idet der ses en stærk sammenhæng til transformationen af Vollsmose. Betjeningen af den nordøstlige gren vil gå fra Sukkerkogeriet, forbi Odense Banegård Center, til krydset Ørbækvej/Nyborgvej, gennem Vollsmose og til Seden. Der er således udarbejdet VVM for den nordøstlige gren, og VVM-redegørelsen har været i offentlig høring.
– Det er mellem byrådets partier aftalt, at der tages stilling til etablering af letbanens etape 2 i efteråret 2022.