Bygaden og promenaden
I november 2020 åbnede den nye bygade og promenade. Risingsvej er dermed forlænget fra Ejbygade ved Bauhaus og helt ind til Vollsmose Allé. Bygadens åbning er et afgørende skridt mod at åbne Vollsmose op over for resten af Odense og gøre bydelen attraktiv og velfungerende for borgere og investorer. Nu er gaden en del af Risingsvej. Bussen kører i gaden og skaber god forbindelse ind til byen.
Det har været vigtigt at sikre trygheden i området for de cyklende og gående og skabe en sikker skolevej for områdets børn. Derfor er der skabt gode muligheder for at krydse vejen trygt og sikkert samtidig med, at der er skabt forbindelse til de eksisterende stier i området. Derudover er der etableret bump, og vejen er snævret ind, så farten bliver sænket. Den tilladte hastighed er 40 km/t.
Desuden er der etableret cykelstier i begge retninger af gaden, og ved de to nye busstoppesteder er der etableret fortov ved perronerne.
I forbindelse med arbejdet er der etableret et regnvandsbassin til afvanding af Bygaden og promenaden.