Galaksestien
Galaksestien i Vollsmose
En kunststi af Jens Settergren
I Vollsmose kan du opleve et over 150 meter langt kunstværk, der snor sig langs skolestien, og inviterer til at tage små afstikkere i hverdagen. Her vil du møde 10 mosaikker, der hver især viser en version af, hvordan mennesker har forholdt sig til universet, stjernerne og det ydre rum.
Stien er bygget op af granitfliser i organiske former, der ligner en sky af planeter og andre himmellegemer. Der er benyttet sort, rød og grøn granit, som alle udmærker sig ved, at deres fine og glimtende tekstur kan minde om en tætpakket stjernehimmel.
5000 ÅR GAMMEL TRADITION
Kunstneren, Jens Settergren, tager fat i kulturhistoriske idéer, moderne forestillinger og science fiction, og viser os de komplekse kosmologiske forståelser, vi har bygget op.
Selve mosaiktraditionen kan vi spore 5000 år tilbage i tiden til de første civilisationer i Mesopotamien, hvor farvede sten, muslingeskaller og elfenben besmykkede templerne. Senere har man anvendt emaljeret tegl, farvet glas og endda guld til at skabe de komplekse motiver, der pryder paladser, templer og kirker fra gulv til loft.
SMÅ VERSIONER AF KOSMOS
Mosaikkerne på stien viser små versioner af kosmos fra forskellige kulturers forståelse og forestillinger om, hvordan verden hænger sammen. Motiverne spænder bredt historisk og geografisk.
Mosaikken med titlen NAVIGATOR er baseret på Himmelskiven fra Nebra, som blev fundet i Tyskland. Den menes at være den tidligste realistiske repræsentation af kosmos, og dateres helt tilbage til bronzealderen.
En anden mosaik, STARGAZER, tager os til Persien, hvor den store astronom Abd-al-Rahman al- Sufi beskrev sin version af det ordnede verdensbillede tilbage i år 964. Han forbinder den græske, hellenistiske forståelse med den arabiske, og beskriver komplekse sammentræf mellem stjernebilleder og deres navne.
Med mosaikken SIMULATOR zappes vi frem til 2019, hvor NASA gennem computerberegninger skabte en illustration af et sort hul. Selvom ingen nogensinde har set et sort hul, betegner NASA selv deres visualisering som en realistisk gengivelse. Til hver sin tid er de eksempler på, hvad mennesket har oplevet som fakta.
REFERENCE TIL DET DIGITALE UNIVERS
Mosaikkerne er ligesom de pixel-baserede billeder i vores digitale tidsalder sammensat af massevis af mindre byggeklodser. Referencerne til det digitale univers går igen i de enkelte mosaikkers titler, der med navne som PROCESSOR og VOYAGER leder tankerne hen på gaming og science fiction. De enkelte mosaikker kan ses som aktører med forskellige egenskaber og historier – kosmiske portaler der kan kombineres på et utal af måder.
TA’ MED PÅ REJSEN
Jens Settergren smelter mosaiktraditionens ældgamle håndværk sammen med historiske motiver og de nyeste videnskabelige visualiseringer af kosmos, og sender os på indre såvel som ydre rejser.
VIL DU HØRE MERE OM GALAKSESTIEN? TRYK HER OG FÅ HELE HISTORIEN OM STIEN
mosaikkerne:
REACHER
Motiv: Ukendt kunstner, træsnit, gengivet i bog af Camille Flammarion, 1888. Astronomen Camille Flammarion mente, at marsboere havde forsøgt at kontakte jorden. Hans hypotese gav en ny dimension til menneskets placering i et stadigt mere komplekst kosmos.
REACHER gør det muligt at række ud gennem verdens sfærer
SIMULATOR
Motiv: NASA, visualisering af et sort hul, 2019. Albert Einstein introducerede teorien om sorte huller. NASAs visualisering af et sort hul er sammenstykket af data fra forskellige observatorier.
SIMULATOR fremstiller billeder af potentielle virkeligheder
ENGINEER
Motiv: Ukendt kunstner, detalje af miniature fra det 16. århundrede. Fysikeren, astronomen, geografen og forfatteren Zakāriyā al-Qazwinis kosmologi beskriver himlens og jordens sære skabninger. Miniaturen viser kosmos inddelt i sfærer, hvis balance er styret af englen Ruh.
ENGINEER konstruerer forståelse gennem billeder og er en form for universingeniør
TRANSMITTER
Motiv: Hilma af Klint, detalje af maleri, 1915. Kunstneren Hilma af Klint var stærkt påvirket af teosofien, der ser mikro- og makrokosmos som en helhed. I sine banebrydende malerier ville hun skildre det hinsides med sig selv som medie.
TRANSMITTER bygger bro mellem dig og det hinsides
PROCESSOR
Motiv: Alfred Fairfax (amatørastronom), illlustration udført efter observation af venuspassage, 1874. En venuspassage er et astronomisk fænomen, der opstår, når Venus passerer foran solen. Det sker næste gang i 2117 og 2125.
PROCESSOR oversætter indsamlet data til visuel information
VOYAGER
Motiv: Georgij Krutikov, skitse af rumfartøj, 1928. Den russiske kosmisme var en filosofisk strømning, der så opnåelsen af udødelighed og kolonisering af rummet som menneskets højeste formål.
VOYAGER tager dig med på en rejse mod det uendelige univers
CARTOGRAPHER
Motiv: NASA, topografisk kort over Merkur, 1984. NASAs Mariner 10 var det første rumfartøj, som blev sendt ud for at studere Merkur. Mosaikken viser et udsnit af et kort med en farvekodet optegnelse af meteorkratere på planetens overflade.
CARTOGRAPHER aflæser, kategoriserer og systematiserer
STARGAZER
Motiv: Ulugh Beg / Abd al-Rahman al-Sufi, illustration af tyrens tegn , ca. 964. Astronomi og astrologi har alle dage gået hånd i hånd. Menneskets opdagelser i det ydre rum ledsages af en søgen i det indre. Teknologisk udvikling fordrer spirituel interesse.
STARGAZER zapper mellem indre og ydre virkelighed
NAVIGATOR
Motiv: Himmelskiven fra Nebra, ca. 1600 f.Kr. Den guldbelagte bronzeskive kaldet ’Himmelskiven fra Nebra’ er den ældste kendte grafiske afbildning af himmellegemerne. Den er også det ældste bærbare astronomiske instrument, vi kender til.
NAVIGATOR er en grafisk ledestjerne, et horoskop og en GPS
DECODER
Motiv: Maria Clara Eimmart (kunstner, kobberstikker, astronom), maleri, 1693-98. Maria Clara Eimmarts billede bygger på andre astronomers observationer af Saturns mystiske formskift. Baseret på nye observationer gjort af astronomen Christiaan Huygens tilføjede hun øverst i billedet en ring omkring Saturn.
DECODER afdækker universets skjulte viden