Galaksestien er indviet

Torsdag den 11. november 2021 fik Vollsmose sin drømmesti. Galaksestien og skolestien blev indviet med børnesang, balloner og taler.

Den over 150 meter lange kunststi snor sig langs den nyanlagte skolesti og inviterer til små afstikkere i hverdagen fra boligområdet ved Egeparken til Odinskolen.

Galaksestien er skabt af kunstneren Jens Settergren og er bygget op af granitfliser i organiske former, der ligner en sky af planeter og andre himmellegemer. Granitten er sort, rød og grøn og glimter som den fineste stjernehimmel.

Undervejs på stien møder du ti smukke mosaikker, der hver især viser en version af, hvordan mennesker har forholdt sig til universet, stjernerne og det ydre rum.

Læs mere på: https://www.fremtidensvollsmose.dk/infrastrukturplan/delprojekter/galaksestien/

 

 

 

Papfigurer som raket og astronaut på et bord med kaffe og kage
Børn med balloner, der lytter til en tale fra Rådkvinden
Flere af gæsterne går på Galaksestien