Høring
Høring af afgrænsingsrapport Om frivillig miljøvurdering
Fremtidens Vollsmose har besluttet, at der skal udarbejdes en frivillig miljøvurdering af Bydelsplan Vollsmose 2025. En afgrænsningsrapport fastlægger indholdet i miljørapporten.
I afgrænsningsrapporten er der foretaget en vurdering af, hvilke potentielle væsentlige miljøpåvirkninger som skal miljøvurderes i den frivillige miljøvurderingsproces. Afgrænsningsrapporten skal sendes i høring hos berørte myndigheder og offentligheden, jf. miljøvurderingsloven, inden der kan tages stilling til den endelige afgrænsning af miljørapporten.
Berørte myndigheder inviteres hermed til at kommentere på, hvilke miljøemner der ses som relevante at belyse, hvor omfattende og detaljerede oplysningerne skal være, samt hvilke alternativer der anses som relevante at vurdere i miljøvurderingen af Bydelsplan Vollsmose 2025.
Efter høringen vil Fremtidens Vollsmose, på baggrund af høringssvarene, beslutte hvilke emner og miljøpåvirkninger, der skal belyses i miljørapporten.
Afgrænsningsrapporten er den 10. april 2025 sendt i høring til og med den 1. maj 2025.
Send venligst bemærkninger til mefha@fremtidensvollsmose.dk
Bydelsplanen sætter natur, bæredygtighed, byliv og fællesskaber i centrum. Med en ny bygade, letbane og adgang til områdets unikke natur skabes rammerne for et trygt og indbydende byliv med varierede boligformer, butikker og erhverv i arkitektur af høj kvalitet. Du kan se bydelsplanen herunder:
