Investor
Samarbejde om byudvikling
Fremtidens Vollsmose P/S mærker stor nysgerrighed og interesse hos investorer og borgere, for at bygge nye boligtyper med fokus på bæredygtighed og kvalitet.
Vi tilbyder investorer en platform for at bygge innovativt, med arkitektonisk kvalitet, bykvalitet, nye boligformer og med bæredygtighed i fokus. Vi ønsker at indgå tætte partnerskaber om byggeri og byudvikling frem for blot at indtage en traditionel køber-sælger-relation. Vi tilbyder en platform for investorer, der ønsker at realisere byggeri med certificering til fx DGNB Guld.
Dialogen med bygherrer
Fremtidens Vollsmose P/S lægger vægt på dialogen med de enkelte investorer, som skal opføre byggeri i tråd med bydelsplanenes vision, værdier, hovedstruktur og grundprincipper. Vi vil gerne i dialog om hvordan I tænker, at Fremtidens Vollsmoses P/S’ vision og værdier kan konkretiseres i jeres projekt, inden I tegner skitseprojekt. I Bydelsplanens kapitel ”Proces, samarbejde og organisering” kan I læse om, hvordan vi inviterer til samarbejde om udviklingen af Vollsmose. I er også velkomne til at kontakte os for at høre mere.
