En bydel i bevægelse
Et område med stort potentiale
Fremtidens Vollsmose er en af Danmarks mest ambitiøse byomdannelser. Her udvikles en hel bydel ved at fortætte området. Der bygges mere end 2000 nye boliger, og 2000 almene boliger renoveres. Området får en ny infrastruktur, nye byrum, erhverv og liv mellem husene. Arealudviklingsselskabet Fremtidens Vollsmose har arbejdet med planerne siden 2023, og i marts 2026 blev første spadestik taget til den første private investering i det nye Vollsmose - et kontorhus, der bl.a. skal huse 400 kommunale arbejdspladser.
Første etape
Udviklingen begynder i det nordligste kvarter. Området her omfatter flere boliger end dem, der blev skab ved Thomas B. Triges gade-omdannelsen. Strategien er, at nye kvarterer vokser frem ét sted ad gangen, så hvert område får sin egen identitet og kvalitet. Omkring letbanestationerne bliver skabt et naturligt centrum. Her skal der være butikker og mindre virksomheder i de stueetager, der vender ud mod gaden, så man nemt kan ordne små ting i hverdagen og samtidig møde andre.
Alt inden for fem minutters afstand
Byen indrettes, så de fleste hverdagsting ligger inden for fem minutters afstand. Letbane, cykelsti og en helt ny bygade skal gøre det lettere at komme rundt og samtidig forbinde området med centrum og resten af Odense.
Total renoveringer af eksisterne bebyggelser
Byudviklingen er besluttet af Folketinget i 2018. Målet er at skabe en blandet by.
De almene boligorganisationer Civica og FAB renoveret deres boliger i Vollsmose omkring for 4 mia. kr. frem mod 2030. De første beboere er allerede flyttet ind i den første nyrenoverede boligafdeling, Fyrreparken.
I takt med, at boligselskaberne færdiggør renoveringerne, overtager Fremtidens Vollsmose P/S arealerne og fortsætter udviklingen af bydelen.